Wowoka, der var kendt af sine tilhængere som "The Paiute Messiah" , var den mystiske Paiute- indianer, hvis budskab spredte “ The Ghostdance" til mange af stammerne tværs over det amerikanske kontinent.

Wowoka, blev født i det vestlige Nevada, i hvad der i dag er Esmeralda County.
Der er meget få oplysninger om hans tidlige liv, men da han er omkring fjorten år gammel dør hans far og han selv bliver adopteret af en hvid farmer ved navn Davis Wilson, der boede i nærheden.
Wowoka tog hurtigt navnet Jack Wilson som sit eget og under dette navn blev han kendt vidt og bredt både af de omkringboende hvide og indianere. Han arbejdede på Wilsons farm til et godt stykke ind i sine voksne år og fik tilsyneladende et godt kendskab til den kristne tro.

Da Wowoka er omkring 30 år gammel,begynder han at blande forskellige kulturstrenge ind i Åndedansen. Sine erfaringer drager han af sin store indsigt i den religiøse mystik.

Ca. 1870, havde en åndelig Paiute ved navn Távibo forudsagt at " Alle de hvide ville blive opslugt af jorden og at alle de døde indianere ville vende tilbage for at nyde en verden,
fri for erobrere. Han opildnede sine tilhængere til at danse i cirkler og synge religiøse sange.
Dette havde længe været tradition i Great Bassin området hvor han kom fra.. Tàvibos be- vægelse spredte sig til dele af Nevada, Californien og Oregon.
Hvad enten Távibo var Wowokas far, som nogen hævder på den tid, eller ej, fakta er at Wowoka sent i 1880 ´erne, begyndte at lave forudsigelser og spådomme. Han forudså be- gyndelsen til en ny tid, hvor alle de hvide ville forsvinde og efterlade indianerne i et land med materiel overskud, spirituel fornyelse og evigt liv.

Wowokas budskab.

(James Mooney, en etnolog fra Det Amerikanske Etnografiske Institut, blev i 1891 sendt ud for at undersøge "The Ghost Dance Movement.

Det lykkedes ham at fremskaffe en kopi af Wowokas budskab fra en Cheyenne, Black Short Nose, der havde været deltager i en fælles Cheyenne-Arapaho delegation, der havde besøgt Wowoka i Nevada i 1891.

Wowoka gav dem sit budskab og en i delegationen, der havde gået på Carlisle Indian School, skrev det ned. Mooney gengiver her "Carlisle engelsk" på mere grammatisk en- gelsk..

"Når i kommer hjem, skal i danse i fire på hinanden følgende dage.
Dans også i fire succesfulde nætter. På den femte dag om morgenen, skal i alle, efter dansen bade i floden og gå til jeres bolig- er. Dette skal i gøre på samme tid.
 Jeg, Jack Wilson elsker jer alle og mit hjerte fyldes med glæde over de gaver i har bragt mig.

Når i kommer hjem, skal jeg give jer en god sky (regn?), som vil gøre jer godt.
Jeg vil give jer en ren sjæl og jeg vil give jer rene farver, til at male jer med.
Jeg vil have, at i kommer igen om tre måner, nogle fra hver af stammerne der. (Indianerterritoriet)

Der vil komme en god del sne i år og megen regn. Til efteråret, vil i få endnu mere regn end jeg før har bragt jer. Bedstefar (Great Spirit) siger at, når jeres venner dør, så fortvivl ikke.

I må ikke skade nogen eller gøre nogen fortræd. I må ikke kæmpe. Jeg vil bringe jer tilfredsstil- lelse i livet..

Denne unge mand har en god far og mor. (dette er formodentligt henvendt til Casper Edsom den unge Arapaho, der nedskrev Wowokas budskab.)

Fortæl ikke de hvide noget om dette. Jesus er på jorden.Han dukker op som en sky. De døde vil blive levende igen. Jeg ved ikke hvornår. Måske dette efterår. Måske til foråret. Når tiden kommer, vil der ikke være flere sygdomme og alle vil være unge igen.

Nægt ikke at arbejde for de hvide og giv dem ingen besværligheder før i forlader dem Når jorden ryster ( markerende den nye verden) så bliv ikke bange.
Det vil ikke skade jer.

Jeg vil have, at i danser hver sjette uge. Lav en fest og tilbered mad alle kan spise af. Bad så i floden. Dette er alt. I vil modtage flere gode ord, når tiden kommer.
Fortæl ingen løgne."

(Tekst James Mooney. The Ghostdance religion and the Sioux outbreak of 1890.

14th. Annual report of the bureau of American Ethnology. Part 2.1896).

Citater af Wowoka:

" I beder mig om at pløje jorden. Skal jeg tage en kniv og skære i min moders bryst?
Når jeg så dør, vil hun ikke tage mig ind til sit bryst, for at hvile.

I beder mig om at grave stenene op af jorden. Skal jeg grave under hendes hud efter knogler? Når jeg så dør, kan jeg ikke komme ind i hendes krop for at blive født igen.

I beder mig om at skære græsset ned, lave hø. Dette for at blive rig som den hvide mand. Men hvad bilder jeg mig ind, at skære i min moders hår?

Jeg vil have mit folk til at blive her, sammen med mig. Alle de døde vil komme til live igen. Deres sjæl vil finde kroppen igen. Vi må vente her i vores hjem, lavet af vores fædre og gøre os rede til at møde dem ved brystet af vores moder."

Tilbage til ledere og krigere
tilbage til nativeamericans.dk

Nick Lisberg © 2005. All rights reserved