Wet. (Ahichish) Født ca. 1851.
Mountain Crow. White Water Clan. Medlem af Fox-selskabet.

Som dreng en naturlig leder blandt sine samtidige. Altid i gang med at indøve angreb på imaginære fjender og imiterende alt hvad krigerne foretog sig.
Han fastede endda, ligesom de voksne krigere gjorde det i bjergene.

Da han var seksten år gammel havde han allerede deltaget i sine første krigstogter og hans far lavede derfor Morgenstjerne ceremonien for ham og lod ham bære sin medicin på ryggen.
Derpå bad han Wet om at gå op i bjergene for at faste for alvor. Wet kravlede op og ned af de stejle tinder i både Big Horn Mountains og de nærliggende Pryor Mountains, i sin søgen efter sin skytsånd.

Til sidst trådte Morgenstjerne frem for ham i skikkelse af en krigshøvding og forklarede ham hemmelighederne i hans medicin. Skikkelsen var klædt i en lang hjorteskinds skjorte hvorpå der fra skuldrene hang skalpe og væselskind. Et tydeligt bevis på, at det var en leder, der stod der.
Pletter af hvid maling var der i ansigtet på ham og da han vendte sig for at gå, så Wet, at der var rævehaler påsat på hælene af hans mokkasiner. Dette fortalte Wet, at krigeren, der stod foran ham, havde høstet stor ære i kamp. På ryggen af skjorten var der et billede af krigeren selv, omkranset af ørnefjer. Da skikkelsen havde gået et par skridt, kikkede den sig over skulderen, så lige på Wet og sagde:" Mit barn, du skal blive lige som jeg"
Wet vendte tilbage til sin fars telt i lejren og efter den sædvanlige renselsesceremoni i svede- hytten, fortalte han sin far om denne mission han havde fået i bjergene.

Et stykke tid efter,blev Wet sendt efter et hold krigere,der havde forladt lejren og var på togt imod Sioux. De var ikke nået lang ind på Sioux folkets jagtmarker, før Wet fik øje på en enlig Sioux-jæger og gik til angreb.
Han slog Sioux krigeren ihjel og skalperede ham imens andre Sioux krigere kom farende imod ham. Wet styrtede af sted, med skalpen hængende i bæltet, spænede hen over præ- rien og op og ned af Big Horn Mountains. Så nåede han floden og sprang på hovedet i og svømmede i sikkerhed på de anden side.
Der blev han for en tid stående og svingede med skalpen, imens han hånede Sioux krigerne på den anden side.

Wet blev siden hen en stor og anset krigshøvding blandt Apsaroke/Crow folket. En mand hvis ord blev respekteret, når han talte ved rådsmøderne.

Han opnåede to "Dakshe" af første grad og adskillige sekundære æres- beviser. Han erobrede en enkelt riffel og en tøjret hest. Samtidig "smed" han utallige koner væk, som offergaver til ånderne.

Tilbage til ledere og krigere
tilbage til nativeamericans.dk

Billede © E.S.Curtis Collection.
Tekst: notes from "The northamerican indian" E.S.Curtis

Nick Lisberg © 2005. All rights reserved