Satank (Setangya) Sitting Bear.
Kiowa. Født ca. 1810-1871

Mangeårig ledende krigshøvding og leder af “Kiowa Dog Soldier Society” der også blev kaldt “Pnincipal Dogs” eller “The Ten Bravest”. Omkring 1840 en af hovedmændene bag fredstraktaten imellem Cheyenne og Kiowa.

Under et togt imod Pawnee i sine unge år, bliver han ramt af en pil i overlæben, der giver ham et kendt og stygt ar resten af livet.

Sammen med Satanta , Stumbling Bear og Kicking Bird, var han medunderskriver af Medicine Lodge traktaten i 1867. Denne traktat sikrede Kiowa retten til jord i Indianer- territoriet. Men desværre kunne Kiowa ikke holde sig fra den gamle skik med at tage på “Raids” i de omkringliggende stater, som de plejede.

I 1870 efter at hans søn er blevet dræbt i en af disse Raids imod hvide i Texas rider Satank ned for at hente sin søns knogler, som han pakker ind i et dyreskind og derefter altid har med sig på rejse, liggende på en pakhest til formålet. Dybt deprimeret bliver Satank nu en bitter fjende af alle hvide.

Med den sydlige bisonfloks hurtige nedgang i bestand og med de utallige traktatbrud, var det umuligt for Kiowa at bibeholde deres liv i reservatet, der også hastigt blev mindre i takt med de hvides øgen i antal. Så i maj 1871 samlede Mamanti, Satanta , Big Tree og andre af de højtstående krigshøvdinge sig og angreb et vogntog næsten lige udenfor Fort Richard  son  i Texas. De dræbte syv hvide mænd og stjal alle deres muldyr. Da de er tilbage i Fort Sill,Oklahoma praler de af deres succes til agenten Lawrie Tatum og bliver arresteret.
De skal overføres til retten i Texas og have deres dom der.

På turen til Texas begynder Satank at synge sin dødssang. Så river han sine løs af de hånd- jern man har givet ham på og går til angreb på sine vogtere med en kniv.
Soldaterne overmande og skød ham. Satank var død.

Han ligger begravet på kirkegården ved Fort Sill, Oklahoma.

Tilbage til ledere og krigere
Tilbage til nativeamericans.dk

© Nick Lisberg All rights reserved © 1997-2005