Red Hawk (Cheta-Luta)
Oglala-Sioux. Født 1854.

Første krigserfaringer allerede som elleveårig, under legendariske Crazy Horse og imod amerikanske soldater. Ledte et ikke succesrigt togt imod Shoshoni som toogtyveårig. Manglen på succes skyldtes, at de ikke kunne finde nogen fjender i området.

Under slaget ved Little Big Horn, lykkedes det Red Hawk at opspore det kompagni sol- dater der kun red på hvide heste. Imens Red Hawk fulgte slagets gang fra en nærliggende bakketop, kunne han se at soldaterne steg af hestene og besvare ilden fra de fremstorm- ende Lakotakrigere.
Oglalakrigerne flygtede og efterlod Red Hawk på bakketoppen hvor en soldat fik øje på ham og skød efter ham. Soldaten missede og det gjorde Red Hawk også i første omgang. Men imens soldaten havde travlt med at lade igen, affyrede Red Hawk sin Winchester og han hørte et bump og et langtrukkent “ooooh” En Cheyennekriger kom ridende, sprang af sin hest og berørte soldaten før han døde og talte sit første Coup.

Red Hawk fastede to gange i livet. Anden gang han gjorde dette, havde han et syn, da han havde fastet i to nætter og en dag.
Imens han sov kom noget hæsblæsende imod ham fra vest. Det cirklede omkring ham og forsvandt igen og Red Hawk hørte en stemme råbe:” Se, jeg sagde jo, der ville være masser af heste”. Red Hawk så op og så en mand stå med noget grønt græs i hånden.
Igen lød stemmen:” Der vil være mange heste i år”.
Red Hawk så nu at skikkelsen havde forvandlet sig til en vildrose. Halvt rød halvt grøn.
Så forsvandt rosen og kom til syne igen som en gulhovedet solsort. Den steg ned fra en af de grene Red Hawk havde stukket ned i jorden og grenen bevægede sig under dens vægt. Fuglen blev til en mand igen, der sagde.”Se her”
Red Hawk så nu en lejr, hvor en mand smed tre langhårede menneskehoveder. “Jeg kom for at fortælle dig noget og det har jeg gjort. Du har gjort det rigtige
Så forvandlede skikkelsen sig igen og blev denne gang til en blomst og en fugl på samme tid for derefter at forsvinde helt.

Red Hawk sov videre og hørte nu en stemme sige”Se din lejr. Red Hawk så nu sin egen lejr og fire kvinder,der havde sat deres hår op på hovedet i sorg og havde armene omspændt af flammer. En nøgen mand fulgte efter syngene sin dødssang.

Igen sov Red Hawk, men han følte en hånd på sit hoved der rystede ham og sagde:
”Stå op og se på din bedstefars ansigt. Red Hawk så imod øst og så at solen var begyndt at kikke frem over bakkerne. Stemmen forsatte:”Hør han kommer.Utålmodig efter at spise. Så tog han sin pibe og vendte den imod solen.
Denne gang vidste Red Hawk at han ikke sov, han kunne nemlig se sin egen lejr lige fremme for sig. Han vidste at han befandt sig i bakkerne omkring lejren.

Et par dage efter denne episode, kom en råber løbende igennem lejren og bekendtgjorde, at et krigstogt var gået grueligt galt og at fire ud af fem krigere var blevet dræbt. En havde overlevet og gik nu bagerst i følget. Nøgen, syngene sin dødssang. Han fulgte fire sørgende enker. Senere opsporede de en Cheyenne og en Apsaroke/Crow spejder, som de dræbte, skar hovederne af og bragte dem tilbage til lejren

 

Billede © E.S.Curtis Collection.
Tekst: notes from "The northamerican indian" E.S.Curtis

Tilbage til ledere og krigere
tilbage til nativeamericans.dk

 

Nick Lisberg © 2000. All rights reserved