Stemmerne Fra Little Big Horn
Voices from the Greasy Grass

One Bull

" Jeg var i Sitting Bulls lejr, ved Little Big Horn. One Horn Band Hinkowoji Tepee. De blev kaldt sådan, fordi de altid anbragte deres afgrøder tæt ved floden. Itazipoco, var et andet band. Oglala, var Red Clouds folk og der var også en afdeling Shiyelo( Cheyenne). De var af et andet folk, men venner af Oglala.

Pizi (Gall), var leder af en anden afdeling. Alle de forskellige Siouxbands, havde slået lejr sammen. Der var mange andre ledere. Four Horn, Two Moon samt adskillige andre. Når som helst lederne skulle holde møde, gjorde de dette i Sitting Bulls tipi, fordi han var en stor medicinmand.

Lakota og Cheyenne, var kommet til lejren, for at jage bøfler og for at de unge mænd og kvinder kunne knytte venskabelige bånd.

Hvide mænd havde drevet bøflerne væk fra Lakotaernes land, så de drog nu mod stedet hvor der fandtes bøfler, der kunne forsyne dem med det de skulle bruge og for at holde sig væk fra de hvide---og for at holde de hvide væk.

Jeg var 22 år gammel. På dagen hvor slaget startede, sad jeg i min tipi og var i gang med at rede mit hår. Jeg ved ikke hvad klokken var. Måske som nu. (pegende på solen. klokken 1400.ca)

Lakotaerne havde ingen vagter haft ude i disse dage. Jeg havde netop været ude for at strigle min hest og var netop kommet tilbage til min tipi.

Fat Bear kom løbende ind i lejren og fortalte at soldater var på vej og at de havde dræbt en ung mand ved navn Deeds, der havde stået og striglet sin hest. Jeg kom ud af min tipi og så at soldat- erne, var i færd med at drive deres heste ud i floden og op på den anden side, hvor vores lejr lå.

Jeg løb ned til min onkel Sitting Bulls tipi og sagde til ham at jeg ville tiltage i kampen og han sagde " Gå i forvejen. De har allerede affyret det første skud". Jeg var i besiddelse af et gevær og havde masser af patroner til det, men nu rakte jeg det hele til Sitting Bull, der i stedet for gav mig sit sk- jold. Jeg tog dette og med min tomahawk i den anden hånd, steg jeg nu til hest. Derefter red jeg lige imod stedet, hvor soldaterne havde sat deres angreb ind

De beskød os kraftigt og lå i dækning af træerne, der voksede langs floden. Lakotaerne red rundt om træerne og skød tilbage. Jeg red op til en samling Lakotaer og spurgte om vi ikke skulle an- gribe i samlet flok. Så løftede jeg min tomahawk og råbte" Wankontanka, hjælp mig, så jeg kan kæmpe i stedet for at trække mig tilbage" Så startede jeg angrebet og jeg blev fulgt af fem Lakotaer.

Vi angreb nogle soldater, der stadig kæmpede og de begyndte at løbe mod stedet mellem træerne hvor de havde gemt deres heste.Så red de i fuld galop mod floden og en mulig frelse.Jeg snurrede min hest omkring og begyndte at forfølge dem. Der var en kriger ved navn Mato Washte( Pretty Bear), der fulgte mig. Men både ham og hans hest blev ramt af soldaternes kugler.

Jeg fulgte stadig efter de flygtende soldater og slog to af dem ihjel med min tomahawk, inden de nåede at krydse floden. Så red jeg tilbage mod Pretty Bear og fik ham op på min hest. Han var hårdt såret og helt smurt ind i blod. Så fik jeg gang i hesten og forsøgte at krydse floden igen. Jeg var ikke færdig med at slå soldater ihjel!!. Da jeg nåede floden, lod jeg Pretty Bears krop falde til jorden og krydsede den, for at genoptage kampen mod soldaterne og jeg nåede at slå en del ihjel med min tomahawk.

Så,så jeg fire soldater, der løb mod en bakketop og jeg begyndte at forfølge dem. Lige da jeg skulle til at angribe, var der en der holdt min hest tilbage og sagde" Du må hellere lade være med at ride videre. Du er såret" det var min onkel Sitting Bull. Jeg var nu ikke såret, men bare indsmurt i blodet fra Pretty Bear. Det havde jeg fået på mig, da jeg transporterede ham på min hest.

En anden Lakota forfulgte i stedet soldaterne. Han var i besiddelse af et gevær og skød nu en af dem ud af sadlen. En af de andre soldater blev ved med at skyde på os, dog uden at ramme.
Den mand jeg var sammen med, var en anden Lakota, men jeg kender ikke hans navn.

Nu fik soldaterne, eller resten af dem samlet sig på toppen af højderyggen. Længere væk kunne vi se et træn soldater med pakheste, være næsten fremme ved dem. Nu krydsede jeg floden igen og red ned langs den i et stykke tid.

Jeg red sammen med den samme Lakota fra før, men jeg kendte stadig ikke hans navn.Vi for- fulgte sammen fire soldater til fods og drev dem op over højdedraget, øst for Sitting Bulls lejr. Vi opdagede en masse ryttere på en andet højdedrag og red imod dem. De var alle fra Lakota.

Vi red dem i møde og fortalte dem at vi havde slået en masse fjender ihjel og jeg viste dem min tomahawk. Så sagde jeg at jeg ville op for at hjælpe de andre med at dræbe endnu flere af de sol- dater, der red sammen med Custer,men Sitting Bull sagde at jeg skulle lade være. I stedet red vi til et højdedrag, hvor vi så en fælles styrke af Sioux og Cheyenne slå Custer og hans mænd ihjel.

Denne fælles styrke af Sioux og Cheyenne, havde været under heftig beskydning af soldaterne, men alligevel angreb indianerne dem frontalt fra vest.Nogle af dem red uden om højdedraget imens de beskød soldaterne, liggende under hesten.

Til sidst, red indianerne ind imellem soldaterne og begyndte at slå dem ihjel med tomahawks og krigskøller. Soldaterne blev dræbt. Alle som en. Der blev også slået en del Sioux ihjel under angrebet og andre anbragte dem på heste og transporterede dem med tilbage til lejren.

Så holdt vi en fest og dansede Wardance hele natten.

Om morgenen fik vi så at vide at et kompagni soldater( dem med pakæslerne og trænet) endelig var nået frem til de døde soldater og Siouxfolket, gjorde sig atter rede til at drage i kamp.
Jeg meldte mig til at deltage, men endnu en gang blev jeg stoppet af min onkel Sitting Bull. Så vi overværede igen kampene, fra et højdedrag i nærheden. Jeg havde stadig ikke mit gevær med. Kun min tomahawk.

Siouxfolket omringede igen højdedraget med soldater og de beskød heftigt hinanden hele dagen igennem.Vi havde dog lige svært ved at ramme hinanden.Soldaterne havde brugt natten til at grave sig ned på højdedraget og vores krigere, forstod jo at bruge terrænet til dække. Så det var ikke mange kugler, der ramte.

Så, omkring solnedgang, brød vi lejren ned og tog op i bjergene. Der var ingen fanger taget under disse kampe. I hvert fald ingen, jeg hørte om og jeg så heller ikke nogen.

Jeg ved ikke hvor mange indianere vi var samlet. Men vi var mange. Mange afdelinger var samlet nu. Vi havde stort set alle rifler (taget fra de døde soldater) men meget få patroner. Dem jeg havde fik jeg aldrig brugt.

Før lejren var endeligt brudt  ned,så vi soldater, til fods, komme ned langs højdedragene i det fjer- ne, men min onkel sagde" Vi har slået nok af dem ihjel. Vi rejser nu!"

Efter kampene blev vi i bjergene i omkring ti dage.Derefter brød vi igen lejr og fulgte Tonque River i nordgående retning.Senere rejste vi ned langs Little Missouri River , hvor vi fandt en tidligere lejr- plads for soldaterne. Vi kunne se, at det havde været en soldaterlejr, for vi fandt nemlig sækkevis af foderkorn til deres heste.

Så drog nogle af de mange bands, den ene vej, imens andre drog i den modsatte retning En lille afdeling, ville ned og slå lejr ved Slim Butte. det blev deres død. De blev slagtet til sidste mand af hvide soldater."

 

Tilbage til stemmerne fra Little Big Horn
Tilbage til nativeamericans.dk

Nick Lisberg © 2000.. All rights reserved