Naiche Apache
(ca.1856-58-1919)

Naiche blev født omkring 1856-58, som yngste søn af legendariske Cochise, der var leder af Chokon bandet hos Chiricahua Apache. Han var bror til Taza og de var begge sønner af Do-Teh-Seh, der var datter af Mangas Coloradas.

Da Taza dør under en rejse til Washington og Cochise allerede er død i 1874, bliver Nai- che leder for de sidste “frie” apache , et position han ikke var oplært til.

I starten er han indstillet på at samarbejde med de hvide og overholde de aftaler hans far havde indgået med dem, men med tiden blev han mere og mere indvolveret i de utallige udbrudsforsøg Geronimo lavede.

Da Naiche til sidst overgiver sig til de amerikanske myndigheder i 1886, bliver han sendt til Florida som krigsfange indtil 1913. Undervejs blev han sendt til Alabama for til sidst at blive forvist til Fort Sill i Indianerterritoreit i Oklahoma.

Han red sammen med Geronimo, havde tre koner og var far til femten børn.
Han blev anset for at være en eminent kriger og en fortræffelig skytte samt som en begavet kunstner. Han tilbragte sine sidste år på Mescalero reservatet hvor han konverterede til kristendommen.

Naiche døde i 1919.

Tilbage til ledere og krigere
Tilbage til nativeamericans.dk

© Nick Lisberg All rights reserved © 1997-2005