Mountain Chief(Ninastoko)
Blackfoot. 1848-1942

Mountain Chief blev født i 1848 ved Old Man River i det sydlige Alberta,Canada.
Han var den sidste Blackfoot høvding, der arvede sin titel.

Begyndte sine krigserfaringer i 1866 som attenårig da han ledte en afdeling Blackfoot imod Apsaroke/Crow ved Cypryss Hill. I 1867 ledte han et togt hvori han overlever en mand til mand kamp med Kutenai-lederen Cut Nose. (Kutenai= Flathead

Under en anden træfning med Apsaroke/Crow blev Mountain Chief alvorligt såret i det ene ben. En skade der gav ham en haltende gang resten af livet.

Mountain Chief var selvfølgelig krigerisk overfor stammens traditionelle fjender, men utrolig velvillig til at efterkomme den hvide mands emigrationstog og han havde adskillige rejser til Washington som talsmand for Blackfoot nationen.

Han var medunderskriver af Fort Laramie traktaten i 1866 som overdrog Sweet Grass Hill til de hvide og i 1895 underskrev han traktaten, der afgav der jord hvor Glacier National Park nu ligger

I sin egenskab som talsmand og den lange periode han var det i, gjorde at Mountain Chief som en af de få indianske ledere, nåede at møde fire amerikanske præsidenter: McKinley, Taft, Rosevelt og Wilson.

Han samarbejdede også i flere år sammen med general Hugh, L. Scott i et forsøg på at få optegnet og dokumenteret de indianske nationers tegnesprog.

Som gammel assisterede Mountain Chief turister i Glacier National Park, men jo ældre han blev jo mere svagtseende blev han og han tilbragte sine sidste år som blind.

Mountain Chief døde i sit hjem nær Browning, Montana i 1942 som fireoghalvfemsårig.

 

Tilbage til ledere og krigere
Tilbage til nativeamericans.dk

© Nick Lisberg All rights reserved © 1997-2005