Mandan

Siden 1700 tallet, har Mandanstammen, haft en besiddelse i Nord-Dakota, hvor de tilhører de Sioux-sprogede folkeslag.

Mandan-stammen levede på et strategisk vigtigt punkt mellem Heart River og Little Missouri River i Nord-Dakota.

Deres traditionelle levevis ligner de mere østlige stammers og de blev først historisk kendt da Le- wis og Clark ekspeditionen opslog deres vinterlejr, ved siden af stammens lejr i 1804-1805.

Det var her kaptajn Lewis, hyrede den senere så berømte Sacagawea og hendes mand Char- bonneay som spejdere og tolke. Sacagawea var oprindeligt fra Shoshone-stammen og ved hjælp fra hende, fik Lewis og Clark heste fra Shoshonierne, så de kunne krydse Rocky Mountains. Senere, i 1806, vendte ekspeditionen tilbage til Mandanlejren på returrejsen fra Stillehavet.

I 1837 var Mandan-stammen næsten ved at blive udryddet på grund af skoldkoppe-epidemi og de blev senere flyttet til Fort Berthold i Nord-Dakota.

For ikke så længe siden, var hovedbestanddelen af Mandanernes føde bøffelkød. Derfor blev der hvert år afholdt en fest hos dem, til ære for bøflen. Til sidst blev det årets begivenhed, en fest for alle og tiden hvor bøflen vendte tilbage til jagtmarkerne.

Efter festen fulgte jagten…

 

Bøffeldansen (The buffalo dance)

Den mest spændende begivenhed på året var bøffeldansen og den efterfølgende bøffeljagt.
Otte mand samlede sig, iklædt bøffelhuder på ryggen og malet sorte.
Danserne - mændene, gjorde deres yderste for at imitere bøfler på prærien mest muligt.
Hver danser holdt en lille rangle i sin højre hånd og i sin venstre en lang gren af gyldenris. På hovedet, bar de et bundt af piletræets større grene.

En anden dans krævede kun fire mand,der hver især repræsenterede de fire retninger hvorfra bøf- len kom. Med en kano i midten skulle to dansere, der var klædt ud som grizzlybjørne og som kun- ne finde på at angribe jægerne, indtage deres pladser på hver side af kanoen. De knurrede ad en- hver, der så ud til at ville blande sig i ceremonien.

Tilskuerne prøvede på at få bjørnene væk, ved at kaste føde på dem. De to dansere, skulle så slå en klo i maden og bære det ud på prærien, som muligt lokkemad til bøflerne.
Igennem hele ceremonien, ville de ældste mænd i stammen, slå på trommen og synge de ceremo- nielle sange, for en succesfuld jagt.

På slutningen af den fjerde dag, ville en mand der var udklædt som den onde ånd Famine(hungers- nød) Øjeblikkeligt blev han jaget væk af sten og pileskud fra de unge Mandan-indianere, der ivrigt ventede på at få lov til at deltage.

Når dæmonen Famine, med succes, var drevet væk fra lejren, deltog resten af stammen i den gavmilde fest, der symboliserede bøflens tidlige tilbagevenden til Mandanernes jagtmarker

 

Tilbage til Nationer

Tilbage til nativeamericans.dk

Nick Lisberg © All rights reserved 1997-2004