Luther Standing Bear

"Vi betragtede ikke de store åbne prærier, de smukke bølgende bjergrygge eller vin- dens strømme, med skiftende styrke, som "vild". Kun for den hvide mand, er naturen et vildnis og kun hos den hvide mand, er landet inficeret med vilde dyr og blodtørstige mennesker. For os var naturen tam. Jorden var gavmild og vi var omgivet af vel- signelser fra "Det Store Mysterium"

"Hvis jeg havde en ung mands tankegang og hjerte til at føre mig ud på livets rejse Og jeg blev konfronteret med valget mellem, den vej mine forfædre og den … nu- værende form for civilisation, ville jeg uden at tøve et sekund og for mit eget bedstes vedkommende, sætte børnene i mine forfædres fodspor. Jeg ville opdrage dem til at blive indianere"

"Lovprisninger, smiger, overdrevne manere og højlydte udbrud, var ifølge Lakota- erne uhøfligt. Alt for mange manere, blev anset for at være uoprigtigt og en taler, der talte uafbrudt, blev anset for at være ubehøvlet og tankeløs. Konversation, blev al- drig indledt med det samme, eller startet overilet.
Ingen var hurtig med et spørgsmål, uanset hvor vigtigt det var. Ingen blev presset til at svare. En pause, der gav tid til at tænke sig om, var en anset måde at indlede en konversation og samtale på."

"Fra Wakan-Tanka, Den Store Ånd, kom der en kraft, der flød ind og ud af alle ting og forenede os. Planterne på prærien. Den blæsende vind. Bjerge, træer, fugle, dyr Og det er den samme kraft, som har blæst igennem de første mennesker. På den må- de, blev vi alle forenet. Bragt sammen af det, der skabte os. "Det store Mysterium".

"Slægtskabet med alle skabninger på jorden, i himlen og under vand, var alle reelle og håndfaste principper. I fuglenes og dyrenes verden, herskede, der en broderlig fred og følelse, der gjorde at Lakotafolket, var trygge imellem dem. Så tæt blev nogen af dem, med deres fjerede og pelsede venner, at de af ren og skær venskab, talte det samme sprog"

"Dyrene havde rettigheder. Rettigheden til at leve. Til at formere sig. Retfærdigheden til frihed og rettigheden til, at mennesket burde stå i gæld til dem.
I anerkendelsen af disse rettigheder, holdt Lakotaerne ikke nogen dyr i fangenskab og dræbte aldrig mere vildt end de havde brug for til mad og klæder. For i dyrenes ver- den, herskede der en broderlig fred, der gjorde at Lakotaerne følte sig trygge imellem dem"

"Dette koncept på livet og dets relationer, var humaniserende for Lakotaerne og gav dem en varig kærlighed, til de ting livet indeholdte. Det fyldte deres tilstedeværelse med en glæde og undren over livet og gav dem er ærbødig opførsel over for alt liv. Det skabte et sted for alle ting med en ordning, der sagde, at eksistens, var lige vigtig for alle"

Lakotaerne kunne ikke foragte nogen skabning. For alle er vi af samme blod.
 Lavet af den samme hånd og fyldt med essensen fra "Det Store Mysterium"
I ånden, var Lakotaerne ydmyge. "Velsignet være de ydmyge, for de skal arve jorden- Dette var sandheden for Lakotaerne og fra jorden arvede de hemmeligheder fra læn- gst svundne tider. Deres religion, var sund, naturlig og human."

"Den gamle Lakota var vis.Han vidste,at når en mands hjerte er væk fra naturen bliver det hårdt. Han vidste, at manglen for respekt for det, der groede, snart ville føre til mangel på respekt for menneskene.

"De gamle folk, kom bogstaveligt talt, til at elske den gode jord. Så de sad eller hvilede på jorden, med en følelse af at være i nærheden af en moderlig kraft"

Tilbage til ledere og krigere
Tilbage til nativeamericans.dk

© Nick Lisberg All rights reserved © 1997-2005