Stemmerne Fra Little Big Horn
Voices from the Greasy Grass

" Jeg sov i mit telt, da de hvides angreb startede. På solen kunne jeg se at det var omtrent midt på dagen. Jeg troede ikke at det var muligt, at den hvide mand turde angribe os. Han vidste tilsyne- ladende ikke hvor stærke vi var. Vi lå i lejr med Cheyenne, Arapaho og syv forskellige afdelinger (bands) af Teton Sioux. Et utal af mennesker.

Selvom jeg ikke troede på, at det var en rigtig alarm, spildte jeg ikke tiden men gjorde mig hurtigt klar til kamp. Da jeg havde fået fat i mit gevær og fór ud af tipien igen, var angrebet allerede startet i den ende hvor Sitting Bull og hans Hunkpapas havde deres lejr.

Vi holdt stand og begyndte at trække os tilbage. Langsomt for at give kvinder og børn tid til at komme væk. På dette tidspunkt, havde vores hestevogtere, fået drevet vores heste imod os og jeg greb fat i en af dem, der løb forbi og befandt mig hurtigt i den anden ende af lejren . Her beor- drede mine krigere til at indfange deres heste. dette var gjort med lynets hast og vi kastede os alle ud i kampen for at hjælpe dem, der allerede kæmpede. Da krigerne så, at kvinder og børn var i sikkerhed, lod de sig falde helt tilbage.

Nu, på dette tidspunkt, var alle fra mit folk involveret i kampen. De krigere,der ikke kunne kæmpe med fuld styrke, hjalp kvinderne med at indfange heste og gøre dem klar til kamp. Det lykkedes os at slå det første angreb tilbage. Dem der havde angrebet os, trak sig ligeledes tilbage til en høj bakke i nærheden. Jeg bad mine krigere, om ikke at komme for tæt på soldaterne under forfølgel- sen af dem, op ad højen. Jeg frygtede at de ville falde i et baghold. Nu var alle krigerne i den ende af lejren, hvor jeg befandt mig, kommet til hest og alle var rede til at kæmpe endnu mere.

Så blev vi angrebet fra den anden side af lejren, ad andre soldater. De kom imod os, som en flod- bølge. Aldrig før, har jeg set så modige og frygtløse krigere, som disse hvide mænd. Vi trak os til- bage, indtil vi havde samlet tilstrækkeligt med krigere. Så angreb vi dem frontalt.

"Det er en god dag at dø" råbte jeg til mine krigere. " Følg mig". Vi red i samlet trop og for at ingen skulle falde tilbage under angrebet, piskede vi på hesten foran os selv. Så var vi i fuld galop imod dem. Imens vi red lige imod dem, steg de hvide krigere af deres heste, for bedre at kunne skyde på os. Men de skød meget dårligt. De holdt deres heste med den ene hånd, imens de forsøgte at skyde med den anden.Men deres heste hoppede frem og tilbage i panik, så de fleste af deres skud endte oppe i luften eller gjorde meget lidt skade på os.

De hvide holdt stand med æren i behold og ikke en af dem forsøgte at slippe væk. Alle på nær to blev de slået ihjel.

Det lykkedes mig at indfange to af deres heste."

Levenworth Weekly Times August 18.1881

Tilbage til stemmerne fra Little Big Horn
tilbage til nativeamericans.dk

Nick Lisberg © 2000.. All rights reserved