Looking Glass, var den krigshøvding, der sammen med Chief Joseph ,dirigerede Nez Perce-indianernes tilbagetog, fra det vestlige Oregon og ind i Montana mod den Canadiske grænse.
Som søn af en prominent Nez Perce høvding, blev han født ca 1832, i hvad der i dag er der vestlige Montana.

Han modsatte sig bittert enhver hvid bosættelse, på sine forfædres jord og han opfordrede til direkte krig imod den amerikanske regering og dens tiltag til at tvinge ham og hans folk ind i det lille reservat, der var blevet tilovers i Lapwai, Idaho.

Da Nez Perce krigerne og den amerikanske hær, havde deres første sammenstød ved Whitebird Canyon den 17 juni 1877, levede Looking Glass allerede i Lapwai.
Noget han til sidst var gået med til.
Ikke des do mindre, troede general Oliver Howard alligevel, at Looking Glass ville flygte fra reservatet og slutte sig til Chief Joseph. Derfor sendte han et kompagni soldater ud for at arrestere Looking Glass. Desværre, for generalen, gav hans plan om at arrestere Looking Glass bagslag.

På daværende tidspunkt havde Looking Glass ikke besluttet sig for hvad han skulle gøre, men da han så det store opbud af soldater og erfarede at han skulle tages i forvaring, und- slap han med nød og næppe og sluttede sig til Chief Joseph , ganske som general Howard havde frygtet.

På både godt og ondt, var Nez Perce-indianernes flugt med til at gøre en ende på Looking Glass som leder. Som den respekterede krigshøvding han var, fik han overtalt stammen til at flygte ind i Montana, på trods af kraftige protester fra Chief Joseph.

Senere fik han dem til at slå lejr ved Big Hole, hvor han, fejlagtigt troede de ville være i fred for de hvides angreb. Efter at soldater under ledelse af oberst John Gibbon, overraskede dem der den 9.juni 1877 og kostede dem svære tab, mistede Looking Glass meget af sin prestige som militærleder.

Næsten to måneder efter, ved Bearpaw Mountains , da Nez Perce-indianerne,omringet af soldater under ledelse af Nelson. A. Miles overgav sig endeligt, nægtede Looking Glass stadig stædigt at overgive sig.

På daværende tidspunkt, havde Chief Joseph indset, at den eneste mulighed for overlevel- se, var overgivelse. Den 5 oktober 1877 red han ud af lejren for at overgive sin riffel.

Samme dag stak Looking Glass af, for at slutte sig til Sitting Bulls lejr i Canada.
Før han nåede det, blev han skudt og dræbt af en Cheyenne spejder.

 

Tilbage til ledere og krigere
Tilbage til nativeamericans.dk

© Nick Lisberg All rights reserved © 1997-2005