Good Lance. (Wahukeza-washti) Oglala-Sioux
Født 1846.

Første krigstogt som trettenårig sammen med broderen, der dengang bar navnet Good Lance. Det var et togt imod Pawnee og de slog fire kvinder og en enkelt kriger ihjel.

Som toogtyve årig ledte han selv et togt, igen imod Pawnee og denne gang fik han sit første "Coup" da han slog fjendens leder af hesten og erobrede den.

Ved en anden lejlighed, slog han en ung Pawnee med sin "Coupstick" da den unge kriger var blevet tilbage for at dække sit folks tilbagetog. Faderen til den unge kriger så, at sønnen blev angrebet af Good Lance og vendte tilbage for at hjælpe til.
På afstand affyrede han sit gamle gevær men ramte ved siden af. Good Lance ramte ham med sin sabel ( erobret i kamp mod soldater) og andre Sioux, der nu var kommet til, slog både far og søn ihjel.

Good Lance deltog i mere end halvfems togter, hovedsageligt imod Pawnee.

Kæmpede imod den amerikanske hær i 1878 men opholdte sig på de sydlige prærier under Custers kamp i 1876 og havde ikke part i dette slag.

Han købte sin medicin, bestående af tørrede hellige rødder, pakket ind i dyreskind, af en berømt Cheyenne- medicinmand . Den skulle beskytte ham imod kugler og pile.
Da Good Lance havde fået overrakt sin medicin, svøbte medicinmanden hans krop ind i et bøffelskind, der endnu både havde horn og hale og gned Good Lance over hele kroppen med medicinbundet. For at bevise at hans medicin ville beskytte Good Lance, afsikrede han en revolver of affyrede et skud imod ham. Skuddet gav kun Good Lance et overfladisk sår på armen. Så stak medicinmanden en bajonet i ryggen på Good Lance og igen resulterede det kun i et overfladisk sår. Good Lance betalte sin medicin med en hest og fra den dag, gned han sin krop med medicinbundet hver gang han skulle i kamp.

Good Lance fastede fem gange i sit liv. Første gang fastede han i to dage og to nætter.
Ved daggry på den anden dag, kom en hvidbrystet krage til syne foran ham og da solens lys brød helt frem forvandlede den sig til en høg. En Thunderstorm samlede sig over hans hoved og høgen forvandlede sig til en hest, der i trav red imod stormen.
Samtidig med at hesten passerede en højderyg, lød der larm som fra en enorm vrinskene hesteflok. Stormen dæmpede sig og Good Lance svøbte sit bøffelskind omkring sig, imens han knugede sin pibe ind til kroppen. Der sad han så og ventede på at stormen skulle lægge sig.

Stormen lagde sig og Good Lance så nu, at jorden omkring ham var fuldstændig tør og at der af de hagl, der var faldet, havde dannet sig fire figurere, der lignede krigere med lanser siddende i sig. Good Lance konkluderede at han skulle slå fire fjender ihjel, med lansen som våben. Dette gjorde han rent faktisk senere i livet.

Anden gang han fastede opnåede han ikke andre ting end det, at lejren blev flyttet imens han fastede og han afbrød derfor og sluttede sig til de andre.

Ved en senere lejlighed begyndte han sin faste om aftenen, stående på en bakketop. Da han den følgende morgen lå under sin kåbe, vågnede han ved at der var noget, der kravlede op fra hans mave og havde retning imod hans ansigt.

Han løftede forsigtigt op i skindet og så til sin rædsel at det var en stor klapperslange og tur- de derfor ikke røre sig. Han så slangens gifttænder og tænkte ved sig selv, at dette ikke kunne ske for en, der havde ofret til guderne. Som om at slangen havde læst hans tanker, begyndte den nu at kravle væk fra ham igen.

Good Lance blev så lettet, at han kom til at røre på sig og slangen angreb øjeblikkeligt og han blev strejfet af dens store gifttænder. Da Good Lance omsider kom tilbage til lejren, gik han øjeblikkeligt ind i en svedehytte og selv om hans krop blev både stiv og svulmede op, kom han sig fuldstændigt.

 

Tilbage til ledere og krigere
tilbage til nativeamericans.dk

Billede © E.S.Curtis Collection.
Tekst: notes from "The northamerican indian" E.S.Curtis

Nick Lisberg © 2000. All rights reserved