Hochunk(Winnebago)

Drengen der taget af Tordenfuglen
(Boy stolen by Thunderbird)

For mange år siden, boede der en lille forældreløs Winnebago dreng sammen med sin bedstemor i en lille lejr. Han eneste ven var en dreng på hans egen alder og de to drenge var uadskillige.

En Dag da de var ude at lede efter grene fra Hickory- træet ( amerikansk valnøddetræ) som de skulle bruge til at lave pile til fuglejagt med, fangede Forældreløs en lille spurvehøge unge som han bragte med sig hjem. Inden længe havde han fået gjort fuglen tam og den blev drengens kæledyr.

Nogen tid efter bandt Forældreløs et bundt tobak fast om halsen på Spurvehøg og slap den løs. Den forsvandt for et par dage men vendte så tilbage, stadig med tobakken om halsen.

Forældreløs tog et nyt bundt tobak, bandt det omkring fuglens hals og slap den igen løs.
Den forsvandt igen. Men returnerede igen et par dage efter, ganske som den havde gjort den første gang.

Da fuglen var fuldt udvokset foreslog Forældreløs, at den måske ville have et liv, der var dens eget. Så bandt han et sidste bundt tobak om halsen på Spurvehøg, takkede ham for, at den var blevet hos ham så længe og slap den så løs.
Øjeblikkeligt fløj Spurvehøg væk og vendte ikke siden tilbage til Forældreløs.

Ikke længe efter, var drengene igen ude for at samle grene sammen til pile. Denne gang skulle det være til malede pile. Men et tæt og lavtliggende tåge gjorde at de to drenge kom væk fra hinan- den.

I den tætte tåge, slog en ondsindet Tordenfugl nu ned på Forældreløs. Den greb ham mellem sine kløer og bragte ham med sig op til sin bolig, højt oppe i bjergene. I lang, lang tid ledte Foræl- dreløs´s ven efter ham nede i dalen, men gav til sidst op.

Da havde han ledt over alt. Men hver dag vendte han tilbage til stedet hvor Forældreløs var forsvundet og sørgede over tabet af sin vens skæbne.

Da Tordenfugl kom tilbage til sin bolig i de højtliggende bjerge, bandt den, sammen med sine ven- ner Forældreløs til gulvet. Deres hensigt var at spise indholdet i hans mave, sagde de. Derefter ville de sluge resten af ham.

Da Lille Spurvehøg hørte om Tordenfugls fange, besluttede han sig for at se på denne. Stor var hans overraskelse da han opdagede at det var Forældreløs.

Lille Spurvehøg fløj igen fra Tordenfugls bolig og besluttede sig for at han ville fange nogle mindre fugle, tilberede dem og tage dem med til Forældreløs. Det gjorde han og da han kom til Torden- fugls bolig, gemte han kødet under vingerne og proppede dem ind i Forældreløs´ mund, når Tordenfugl ikke så det. Lille Spurvehøg gjorde dette lige indtil den dag da Tordenfugl begyndte at blive mistænksom.

Dagen efter det skete, besluttede Tordenfugl at udelukke Lille Spurvehøg og ikke lade ham besø- ge Forældreløs. Da Lille Spurvehøg ankom til hulen, skubbede en af de andre tordenfugle til ham for at få ham ud igen.

Lille Spurvehøg lod som om at han snublede og faldt til jorden så tæt på ildstedet,at ilden svitsede et par af hans fjer.Det fik ham til at lave en forfærdelig ballade da ilden ramte ham og han fløj til sin storebror Big Black Hawk, der var leder af alle tordenfuglene.

"Hvad er der i vejen, Lille Broder, spurgte Big Black Hawk og Lille Spurvehøg fortalte ham hele historien om Forældreløs. Helt fra de først havde mødtes. Da Big Black Hawk, havde hørt hans historie, blev han meget vred og fløj øjeblikkeligt til Tordenfugls bolig, hvor Forældreløs stadig var fanget. Der skældte og smældte Big Black Hawk på Tordenfugl, der havde lænket drengen til gulvet og bekendtgjorde, at fordi de havde skubbet til Lille Spurvehøg, der havde brændt sig i ilden kunne de ikke længere holde Forældreløs lænket til gulvet. Derefter løsnede Big Black Hawk drengens reb og tog ham med sig.

De efterfølgende dage, bragte Lille Spurvehøg, kød til Forældreløs, så han kunne genvinde sine kræfter. Inden længe havde drengen også en ny bue og snart var de igen på jagt sammen.

Det blev efterår og vintervejret var i vente. Derfor sagde Big Black Hawk at det var på tide at Forældreløs at vende tilbage til sit eget folk. " Han hører ikke til , heroppe blandt os og jeg tror ikke at Moder Jord vil bifalde at vi beholder en af hendes egne.

Lille Spurvehøg førte Forældreløs til det sted hvor Tordenfugl havde taget ham, for snart længe siden. Samme aften vendte Forældreløs´ trofaste ven tilbage for til stedet, som han gjorde så tit. Stor var hans glæde og overraskelse da han så, at hans gamle ven var kommet tilbage. Forældreløs fortalte historien om sin tilfangetagelse og tiden derefter.

Da de kom tilbage til lejren, tilberedte Forældreløs bedstemor et en stor takkefest for begge familier.

I tiden, der fulgte, sørgede Forældreløs og hans ven for, ikke at komme væk fra hinanden når de var på en af deres jagtture sammen.

 

Tilbage til Hochunk(Winnebago)
Tilbage til nationer
Tilbage til nativeamericans.dk

© Nick Lisberg all rights reserved.