Cherokee

Den første ild "The first fire"

"I begyndelsen af jordens skabelse, var der ingen ild og dyrefolket frøs ofte Kun Torden, der leve- de i verdenen bag ved skyerne, havde ild. Til sidst sendte den Lynet, ned på en lille ø. Der lagde Lyn ilden i et hult morbærfigentræ.

Dyrefolket vidste at ilden var der, for de havde kunnet se, røgen rejse sig over trætoppene.
De kunne dog ikke komme frem til den på grund af vandet, så de holdt en rådslagning, for der at beslutte, hvad der skulle gøres. Alle, der kunne svømme eller flyve, var ivrige efter at tage af sted.

Til sidst sagde Ravn, der den- gang var hvid; Lad mig flyve. Jeg er stor og stærk. Ravn fløj højt op og tværs over vandet indtil han nåede øen med figentræet. Der satte han sig i toppen af træet og funderede over, hvordan han skulle gribe det an. Netop som han sad og tænkte, svitsede ilden alle hans fjer sorte. Den skrækslagne Ravn, fløj tilbage uden ild og siden han dens fjerdragt været sort.
 

Så sendte rådet Slørugle. Han fløj til øen og nåede toppen af figentræet. Men samtidig med at han kikkede ned i det hule træ, kom der et pust af varm luft op og brændte næsten øjnene ud af hove- det af på ham. Også han fløj tilbage uden ild Siden den dan har Slørugle haft røde øjne.

Så blev Hornugle og Natugle sendt af sted sammen. Men røgen og ilden gjorde dem næsten blinde og asken, der blev båret op imod dem af vinden, lavede hvide ringe rundt om deres øjne. De blev nødt til at vende om og har siden aldrig været i stand til at fjerne de hvide ringe omkring dem.

Så svømmede Lille Slange, tværs over vandet Kravlede op på øen, i gennem græsset og ind gen- nem et lille hul ved træets fod. Men heden og røgen blev også for meget for den. Den undslap med nød og næppe, døden nær men så medtaget og med kroppen svitset helt sort. Samtidig var han blevet så kroget af ilden, at han siden har lavet to spor, som om han altid vil undslippe på meget lidt plads.

Store Slange,der var den bedste til at klatre, tilbød nu at prøve. Men han faldt ind i den brænd- ende træstub og blev lige så sort som Lille Slange. Han har siden været kendt som Store Sorte Slange.

Til sidst sagde Vandedderkop, at hun ville gå. Vandedderkop havde sorte dun- agtige lodne ben og røde striber på kroppen Hun kunne gå på vandet og hun kunne dykke ned til bunden.
Hun ville ikke have problemer med at komme i land på øen. "Men du er så lille,- og hvordan vil du bære ilden, Sagde rådet. "Det skal jeg nok finde ud af, svarede hun. Jeg spinder et spindelvæv.


Så spandt hun en tråd fra kroppen og vævede en lille skål, som hun satte fast på ryggen.
Så krydsede hun vandet til øen og kravlede i gennem græsset. Hun puttede et lille stykke kul op i skålen på ryggen og bragte den tilbage til Folket.
Lige siden har vi haft ild og Vandedderkop har haft sin lille skål på ryggen"

 

Tilbage til Cherokee

Tilbage til stammer

Tilbage til nativeamericans.dk

© Nick Lisberg All rights reserved