Crazy Horse

Som berømt og berygtet, for sin frygtløshed i kamp og kendt blandt sine egne, som en visionær leder, var Crazy Horse( Tashunke-Witko), stærkt knyttet til de gamle traditioner og værdier i Lakotaernes form for liv. Selv som ganske ung, var Crazy Horse legendarisk som kriger.

Han stjal heste fra Crow-indianerne, før han var tretten år gammel og han ledte sit første angreb i kamp, før han var tyve. Crazy Horse, kæmpede under høvding Red Clouds War, i 1865-68, imod de hvid nybyggeres bosættelser i Wyoming og spillede en stor rolle i tilintet- gørelsen af, oberst William.J.Fettermans brigade, ved Fort Phil Kearney i vinteren 1867.
(Kendt som Fetterman-massakren)

Crazy Horse, fik ikke kun sit legendariske ry blandt Lakotaerne, fordi hans evner i kamp, var ud over det normale, men også på grund af hans faste overbevisning om, at fastholde sit folks levevis.

Han nægtede for eksempel kategorisk at lade nogen tage billeder af sig. (Der er i de sidste par år dukket billeder op, der hævdes at være ham, men personligt vil jeg lade uvisheden råde)

Han kæmpede imod amerikanske bosættelser på Lakota-land, noget der var blevet tilladt ifølge Laramie-traktaten af 1868, ved at være med til at kæmpe imod en deling soldater, sendt på overvågning af general George.A.Custer i 1873.

Da det amerikanske krigsministerium, beordrede alle Lakotaer ind i reservaterne i 1876, blev Crazy Horse, leder og frontfigur, i den modstandskamp, der fulgte.

Crazy Horse, var gift med en Cheyenne, hvilket gav en tæt alliance til hendes folk og det lykkedes ham at få samlet henved 1200 Oglala og Cheyenne indianere i sin lejr. Sammen slog de fælles styr- ker, general Georg Crook, i Slaget ved Rosebud , den syttende juni 1876. Efter denne sejr, slog Crazy Horse sig sammen med Sitting Bull og den 25 juni 1876, ledede han sit band, i det angreb, der skulle tilintetgøre general Custer og hans syvende kavaleri.

Crazy Horse, ledte sine tropper fra nord og vest, imens Hunkpapa-krigere, under ledelse af Gall, angreb fra syd og øst.

Efter Lakotaernes store sejr ved Little Big Horn, flygtede Sitting Bull og Gall til Canada, men Cra- zy Horse, nægtede at følge dem. I stedet blev han og kæmpede imod general Nelson Miles, der u- ophørligt jagtede dem og deres allierede, i gennem hele vinteren 1876- 77. Den konstante militære forfølgelse og manglen på bøfler, tvang til sidst Crazy Horse til at overgive sig, den 6. maj 1877.

Bortset fra Sitting Bull og Gall, var Crazy Horse den sidste betydningsfulde af Sioux- lederne, der overgav sig.

Selv som slået og ydmyget, forblev Crazy Horse en fri sjæl. I september.1877 forlod han reserva- tet  uden tilladelse, for at bringe sin syge kone, til hendes forældre. Dette gjorde at general Crook, beordrede ham arresteret, fordi han frygtede, at Crazy Horse planlagde at genoptage sin krigs- førelse mod de hvide.

Crazy Horse modsatte sig ikke arrestationen i første omgang. Men da det gik op for ham, at de ville spærre ham inde i vagtbygningen, satte han sig voldsomt til modværge. Imens begge hans ar- me, blev holdt af den vagthavende officer, rendte en soldat sin bajonet tværs igennem ham.

Såret var dødeligt og Crazy Horse døde samme nat,mens hans gamle far,sang dødssangene over ham. Om morgenen tog han Crazy Horse´ krop med sig. Den skulle de hvide ikke mere besudle.

Crazy Horse´s forældre gemte hans lig, et eller andet sted i "The Bad Lands" hvor han lig- ger den dag i dag.

Tilbage til ledere og krigere
tilbage til nativeamericans.dk

©Nick Lisberg © 1999. All rights reserved