Naiche. Søn af Cochise

 

Cochise ( Co-cheez) ("Hardwood" på Chiricuhua Apache)
(1812- 8/6 1874)

 

" I må tale så rent, at jeres ord når vores hjerter, som solens stråler.
Tal amerikansk...  Jeg vil ikke lyve for jer.. Lyv ikke for mig.

Cochise, var høj af en indianer at være, omtrent 1.90 utroligt bredskuldret og med en kraftig udstråling. Han mødte ikke sin lige på hesteryg, med en lanse i hånden og lige som Crazy Horse, er han aldrig blevet fotograferet eller malet. Fælles for dem begge,er at de begge er begravet på hemmelige steder i deres hjemland.

Cochise, var leder af den centrale afdeling af Chiricahua-Apacherne i det sydøstlige Arizona og sammen med Geronimo en af de mest berømte Apaches, der modsatte sig de hvides indtrængning, op i gennem det 19 ´århundred.

I starten var han ikke fjentelig, men holdt tværtimod fred med de hvide amerikanere, helt frem til 1861, hvor han blev deres uforsonlige fjende på grund af en bommert, fra en løjtnant George Bascom, en ung mand fra det amerikanske kavelleri.

I det år, var Cochise og adskillige af hans slægtninge, taget ind til en militærforlægning, for at afvise beskyldninger om, at de skulle have bortført en hvid dreng, fra en nærliggende farm. .Under parlamenteringen, beordrede løjtnant Bascom pludselig Cochise og hans slægt- ninge arresteret.Han ville holde dem som gidsler, indtil den hvide dreng var blevet frigivet. Imidlertid lykkedes det Cochise at flygte, ved at skære en lang flænge i teltet, han blev holdt tilbage i.(Det blev rent faktisk senere bevist, at det var en anden afdeling af Apaches, der havde begået forbrydelsen)

Den nu meget bitre Cochise allierede sig med Mangas Coloradas, en anden Chiricuhua- leder, og generede nu de hvide, i de næste 10 år ved at angribe øde beliggende farme, post- ruter, passagerruter,miner og minearbejdere, på vej til job i minerne.

Først i 1871 overgav Cochise og hans krigere sig, til den amerikanske regering.
Cochise døde på det nye Chiricuhua-reservat i 1874 og hans søn Taza overtog rollen som leder.

Citater fra Cochise.

"Da jeg var ung, vandrede jeg i gennem dette land og så intet andet folk end Apache.
Efter mange somre, vandrede jeg igen i gennem landet, og fandt en anden race, der var kommet for at tage landet. Hvordan kan det være??

Vi var en gang et stort folk, der dækkede disse bjerge. Vi levede godt, vi levede i fred.
En dag blev min bedste ven angrebet af en officer og to andre hvide mænd, der bru- talt slog ham ihjel. Til sidst gjorde jeres soldater mig så stor uret at mit folk og jeg, gik i krig mod dem.

Det værste sted af alle, er Apache passet. Der blev min bror og mine nevøer myrdet.
Deres kroppe blev hængt op og fik lov til at hænge til kun skelettet var tilbage. Nu skyder amerikanerne og mexicanerne Apaches, når de ser dem.

Jeg har gengældt disse gerninger med al min styrke. Mit folk har dræbt både ameri- kanere og mexicanere og taget deres ejendele. Deres tab har været større end mine.

Jeg har slået 10 hvide ihjel for hver indianer, men jeg ved, at de hvide er mange og indianerne er få. Apacherne bliver færre og færre, for hver dag, der går.

Hvordan kan det være, at Apacherne kun venter på at dø og kun hænger ved livet med det yderste af fingerspidserne? De strejfer rundt i bjergene og på prærierne og venter på at himlen skal falde ned over dem.

Apacherne var en gang et stort folk. Nu er de kun få tilbage. Fordi de er få, ønsker de at dø og hænger derfor kun fast i livet med det yderste af fingerspidserne.

Jeg er alene i denne verden og jeg ønsker at leve og dø i disse bjerge. Jeg ønsker ikke at rejse til Tularose. det er langt væk.

Jeg har drukket af det kølige vand i Dragoon Mountains og det har kølet mig ned. Jeg ønsker ikke at forlade dette sted. Ingen ønsker fred, mere end jeg. Hvorfor lukke mig inde på et reservat?

Vi ønsker at holde fred og vi vil trofast holde freden. Men lad os gå frit rundt, som amerikanerne gør det. Lad os gå hvorhen vi ønsker."

Tilbage til ledere og krigere
Tilbage til nativeamericans.dk

© Nick Lisberg All rights reserved © 1997-2005