Cherokee

Cherokee bjørnelegende. (Cherokee Bear Legend)

En gang for længe siden, var der en Cherokee klan, der blev kaldt Ani-Tsa-Gu-Hi.
I en af de familier den bestod af, var der en dreng, der sædvanligvis forlod sin landsby tidligt om morgenen, tilbragte hele sin dag i skovene, i bjergene og som først kom hjem, når mørket var fal- det på. Efterhånden begyndte han at tage af sted tidligere og tidligere og komme hjem senere og senere. Samtidig nægtede han at indtage noget som helst føde indenfor i huset. Hans forældre skændte på ham, men lige meget hjalp det. Drengen tog stadig af sted og forældrene bemærkede at der efterhånden, var begyndt at vokse nogle lange brune hår ud over hele hans krop.

De spurgte ham hvorfor han nægtede at tage noget føde til sig mens han var i huset og hvorfor han tilbragte så meget tid inde imellem træerne i skovene. Drengen svarede at der var masser at spise derinde og at det var bedre end de majs og bønner,der blev spist i landsbyen. Snart, forsatte dren- gen, går jeg op i skovene igen og vender aldrig tilbage.

Drengens forældre blev nu for alvor bange og bekymrede og tiggede drengen om at blive, men han sagde at der var bedre der, end her og som i har bemærket, er jeg begyndt at forandre mig. Så meget at jeg ikke kan bo her. Hvis i kommer med mig, vil i se at der er masser af føde til os alle og vi skal aldrig arbejde for den. Men-- følger i mig, må i først faste syv dage.

Forældrene diskuterede dette med lejrens ledende klanmænd og der blev indkaldt til en rådslag- ning. Efter at alle havde sagt det de ville, nåede man frem til en beslutning. Her, sagde de, var der meget arbejde for føden og der var næsten aldrig nok.

Men drengen fortalte at oppe i bjergene, i skovene, var der masser af føde og de behøvede ikke at slide sig ihjel for at få den. Vi vil følge drengen alle sammen, sagde de.

Så fastede de i syv dage og på den syvende forlod hele Ani-Tsa-Gu-Hi klanen deres lejr, for at følge drengen op i skovene i bjergene.

Da de andre klaner i området hørte om klanens beslutning, blev de meget bedrøvede og de sendte deres bedste krigere og løbere ud for at forsøge at overtale dem fra at vandre op i bjergene og bo mellem træerne. Derefter skulle de bringe bud til de andre klaner.

Budbringerne blev overrasket over at se at klanen allerede var draget af sted, men fik øje på dem på afstand. De så at hele Ani-Tsa-Gu-Hi klanen, var ved at skifte form. I syv dage havde de ikke indtaget noget menneskelig føde og selv deres natur var ved at ændre sig.

Klanen nægtede at vende om men sagde i stedet " Vi tager hen hvor der altid er nok at spise. Herefter vil vi kaldes for Yonv(a) Bjørnene. Når i er sultne, skal i komme herop i bjergene, mellem træerne og kalde på os. Så kommer vi og giver jeres vores kød. I skal ikke være bange for at dræbe os, for vi vil leve for evigt. Så lærte de budbringerne,de sange, der skulle kalde bjørnene ud af skovene og bjørnefangere bruger stadig de gamle sange i dag. Da de havde sunget sangene, gik Ani-Tsu-Gu-Hi klanen igen imod bjergene og budbringerne startede deres hjemrejse til de andre klaner.

Efter et stykke tid, vendte et par af dem sig om og så nu, en flok bjørne vandre ind imellem træerne.

Aho! We are all related.

 

 

 

Tilbage til Cherokee

Tilbage til stammer

Tilbage til nativeamericans.dk

© Nick Lisberg All rights reserved