Black Kettle(Sydlige Cheyenne)

Der findes kun ganske få personlige oplysninger om denne Sydlige Cheyenne høvding.
Men hans gentagne forsøg på at sikre sit folk, til trods for gentagne svigtede løfter og angreb på sit liv, fortæller om ham, at han var en stor leder, med en næsten unik vision om mulig sameksistens , mellem den hvide kultur og kulturerne på prærien.

Black Kettle levede på de fjerne prærier i det vestlige Kansas og østlige Colorado. Et land, der var blevet garanteret Cheyenne-indianerne i Fort Laramie traktaten af 1851. Mindre end ti år efter at traktaten var blevet underskrevet, blev der fundet guld i Pikes Pike.

Dette gav Colorado en befolknings- eksplosion af guldhungrende hvide, der begyndte at bosætte sig på Cheyenne-jord. Selv regeringens officielle kommissær for indianske anliggender måtte ind- rømme at" Vi har bogstaveligt overtaget hele området og berøvet indianerne deres ret til støtte"

I stedet for at begrænse de hvides overtagelse af Cheyenne folkets jord, forsøgte regeringen at lø- se problemet,ved at beordrer de Sydlige Cheyenne til at underskrive en ny traktat,hvori de afgav resten af deres jord, kun efterladende en smal stribe land ved Sand Creek reservatet , i det syd- vestlige Colorado, .

Black Kettle, der frygtede den amerikanske hærs militære overlegenhed, var bange for, at hvis de nægtede at underskrive, ville de få et endnu dårligere resultat. Derfor underskrev han traktaten i 1861. Samtidig sørgede han for, at hans folk fulgte de betingelser, den fremstillede.

Som det siden viste sig, kunne reservatet ikke brødføde de mange mennesker. Jorden var ikke eg- net til landbrug og Cheyenne-krigerne, var ikke vant til landbrugsarbejdet.Derfor varede det ikke længe før reservatet var hærget af epidemier. I 1862, var den nærmeste bøffelflok næsten fire- hundrede kilometer væk og mange Cheyenne-indianere, hovedsageligt unge mænd, begyndte at forlade reservatet og lave raids, mod de ensomt beliggende farme og forbipasserende vogntog.

Et af disse raids, gjorde nogle af borgerne i Colorado så ophidset, at de samlede en milits og skød de første indianere de fik øje på. Ingen af disse indianere havde noget med de omtalte raids at gø- re og deres leder var rent faktisk på vej, for at tale med de hvide, da han blev skudt ned.

Denne episode startede en ukoordineret opstand blandt indianerne, tværs over de store prærier. Fra Comanche- stammerne i syd, til Lakota i nord. De benyttede sig af, at den amerikanske hær var etableret i den amerikanske borgerkrig og slog igen mod de hvide indtrængere, som havde overtaget deres land.

Black Kettle frastordimidlertid fra krigshandlinger, ud fra sit kendskab til de hvides mili- tære styrke. Han talte med de lokale militære myndigheder og kommandøren i Fort Weld i Colorado og troede fuldt og fast på at disse havde garanteret ham og hans folk sikkerhed, HVIS han fik sit folk tilbage til Sand Creek reservatet.

Desværre var det ikke oberst Chivington,leder af “Tredje Frivillige Colorado Milits" hensigt, at overholde denne aftale.

Det var ikke lykkedes obersten og hans mænd at finde nogle indianere, de kunne slå ihjel. Så da obersten hørte at Black Kettle, var vendt tilbage til reservatet ved Sand Creek, an- greb han den fredelige lejr, ved daggry den 29. november 1864.

Over trehundrede Cheyenne-indianere blev myrdet i den efterfølgende massakre. Mange af de dræbte var kvinder og børn. Efter nedskydningen, blev flere af dem seksuelt misbrugt, mishandlet og skalperet. Trofæerne blev senere fremvist for en jublende folkemængde, da militsen returnerede til Denver.

Black Kettle undslap mirakuløst massakren, selv om han kom tilbage under angrebet, for at redde sin hårdt sårede kone. Hvad, der måske var endnu mere mirakuløst var, at han stadig forsøgte at opnå fred. Selv da Cheyennekrigerne gengældte massakren ved Sand Creek,ved at angribe vogn- tog og nærliggende farme.

I 1865, fik Black Kettle og andre Cheyenne høvdinge arrangeret en ikke helt let våbenhvile på prærien og de underskrev en ny traktat, der byttede reservatet ved Sand Creek ud med et reservat i det sydvestlige Kansas. Derved frarøvede man reelt Cheyenne-folket resten af deres jagtmarker i Kansas. Kun en del af de Sydlige Cheyenne, fulgte Black Kettle og de andre til det nye reservat.

Nogle tog nordpå og sluttede sig til de Nordlige Cheyenne i Lakota-territoriet. De fleste igno- rerede simpelthen traktaten og forsatte med at jage på de gamle jagtmarker på forfædrene jord.. Den sidstnævnte gruppe, der hovedsagligt bestod af unge mænd, havde allieret sig med en krigs- høvding ved navn Roman Nose.

De fik til sidst vagt myndighedernes bekymring og fået den til at vokse. Dels fordi de havde nægtet at underskrive traktaten, sammen med Black Kettle og de andre. Men også fordi de nægtede at følge den.

Derfor fik general William Tecumseh Sherman ordrer på at samle en regulær styrke, hvis formål det var, at bringe indianerne til overgivelse og tvinge dem ind på deres traktat- mæssige jord.

Roman Nose og hans tilhængere, slog tilbage med frygtelig kraft og den tiltagende spænding styrk- erne imellem, stoppede for en tid al trafik, tværs over det vestlige Kansas.

På dette tidspunkt havde regeringens forhandlere forsøgt at flytte Cheyenne-folket endnu en gang. Denne gang til et reservat, der var endnu mindre og som lå Indianer Territoriet. (Det nuværende Oklahoma) Her ville de modtage årlige forsyninger af føde og andre fornødenheder. Black Kettle, var blandt de ledere, der underskrev den nye traktat. (Medicin Lodge traktaten af 1867.)

Efter at de havde underskrevet og var ankommet til reservatet, kom der selvfølgelig ingen forsynin- ger som lovet og inden året var omme, var flere og flere søgt over til Roman Nose og dennes tilhængere.

I august 1868, leder Roman Nose en række angreb på farme i Kansas, der i den grad påkalder sig myndighedernes opmærksomhed. Endnu en gang mobiliseres der fra de hvides side. Denne gang med fuld styrke.

Under kommando af general Philip Sheridan, bliver tre kompagnier udtaget til en vinterkampagne imod Cheyenne bebyggelser. Det syvende kavaleri, under ledelse af general George Armstrong Custer, blev udtaget til at danne fortroppen.

Under kraftig snestorm startede kampagnen og Custer fulgte sporene af en lille afdeling af Chey- enne- krigere på raid. Sporene endte ved en Cheyennelejr ved Washita River.Der beordrede Cus ter holdt og angreb ved daggry. Lejren tilhørte Black Kettle og lå langt inde på Cheyenne-reservatets jord. Med et hvidt flag, hængende over lederens egen tipi.

Ikke des do mindre.

Om morgenen den 27 november 1868, næsten fire år efter ved Sand Creek massakren, angreb Custers tropper og denne gang undslap Black Bettle ikke! "Både vores leder og hans kone, faldt i floden, gennemhullet af kugler rapporterede et øjenvidne. Soldaterne red lige over Black Kettle, hans kone og deres hest. Som de lå der, døde, blev deres kroppe overplasket med mudder fra de angribende soldaters heste."( Custer rapporterede selv senere, at en Osage spejder, havde taget skalpen på Black Kettle.)

På bredden af Washita River, mistede Cheyenne-folket troen på overlevelse som selvstændig na- tion og i 1869, var langt de fleste blevet drevet væk fra prærien og ind på reservaterne under be- vogtning.

Tilbage til ledere og krigere
tilbage til nativeamericans.dk

©Nick Lisberg © 2000.. All rights reserved