Stemmerne Fra Little Big Horn
Voices from the Greasy Grass


American Horse

Efter slaget ved Rosebud (8 dage før Little Big Horn)var to mænd der var blevet såret,døde af deres sår. De var blevet efterladt i deres telte og soldaterne fandt dem og angreb, men selvfølgelig fandt de ingen i live. Dette blev set af indianske spejdere.
Det næste jeg hørte om angrebet, var en gammel mand der stod og prædikede om, at sol- daterne ville angribe lejren fra to sider. Den øverste del og den nederste del. Selv befandt jeg mig i den nederste del af lejren sammen med de Cheyennes,der boede der.

Alle der havde en hest steg op på den. Det var ikke mange, de fleste af os, var til fods. Renos afdeling var de første til at nå ned til lejren og de fleste af os løb op for at møde ham. Jeg var en af disse, der jagtede ham. På sin vej, angreb han alle på åbent land.

Han søgte ned mod et hjørne af dalen, der var dækket af træer. Da han nåede den med sine soldater, beordrede han holdt og de begyndte at beskyde os i dække af træerne. Men der var indianere overalt. Til sidst beordrede Reno sine soldater til at sidde op igen.
Så gik jagten på dem, da de brød ud fra træernes dække. En fælles styrke af Sioux og Cheyenne angreb dem og soldaterne red for livet imod floden.

Indianerne red lige imod dem, slog nogle af dem af hesten i farten og skubbede andre ud i floden. Det var som at være på jagt efter bøfler. En stor jagt---

Renos tropper krydsede igen floden og kom op på højen på den anden side.
Idet de nåede toppen, opdagede de efterfølgende af os, at de blev mødt af et muldyr- kompagni, der kom med forsyninger, så der var ingen af os, der havde lyst til at krydse floden.

I stedet vendte vi om. Dels for at plyndre vores døde fjender, dels for at undersøge hvor mange af os, der havde mistet livet under kampene. Imens det blev gjort, hørte vi pludselig flere skud og en mand råbte at den del af lejren, der lå længst nede i dalen, var blevet an- grebet af soldater.

Alle styrtede i den angivne retning og så general Custer komme ridende ned i fuld galop og han var på vej til bredden af floden. Jeg var en af de første til at møde den fremstormende fjende og vi nåede flodbredden, næsten samtidig med soldaterne.

Da Custer så os komme,stod han næsten på flodbredden.Tropperne formede en linie og begyndte at beskyde os, men kun for en kort tid.
Overmagten var dem for stor, så de gav op og forsøgte at nå toppen af højen igen. Soldaterne var hele tiden til hest under tilbagetrækningen, eller i hvert fald så længe hesten stod op.

På dette tidspunkt, var de totalt omringet af indianere og de af os, der kom til nu, samlede de døde soldaters geværer op sammen med patrontaskerne og beskød nu de overlevende, med deres egne våben. Desværre var de fleste af patrontaskerne tomme, for soldaterne skød med samme fart som os.

Der var så mange Sioux og Cheyenne krigere, at landskabet virkede levende af mennesker og de trængte soldaterne tættere og tættere sammen og på få øjeblikke, var den sidste af dem slået ihjel.

Efter at vi havde slået de hvide,der befandt sig på højen ihjel, fandt vi ud af at der var nogle få, der var undsluppet. De blev opdaget af andre, der befandt sig længere nede(ved det sted  hvor der nu står et monument) Disse hvide blev også angrebet og slået ihjel.

Efter at vi havde udslettet Custer, vendte vi os igen imod Reno. Det var nu blevet sent på eftermiddagen. Vi sloges mod dem resten af dagen og indtil sidst på eftermiddagen den næste med.

Alt imens vi sloges, kom en kriger op ad floden og fortalte os at yderligere soldater, var ved at komme Reno til hjælp--Og at der var mange af dem.

Så forlod vi stedet og trak os tilbage til lejren. Vi gjorde op med os selv, at vi ikke ville kæmpe mere. Vi havde været i gang i to dage og vi følte ikke mere for krig og syntes vi havde kæmpet nok-----"

Tilbage til Stemmerne fra Little Big Horn
Tilbage til Nativeamericans.dk
Nick Lisberg copyright 1998 © All rights reserved