Ishi.
Yahi/Yana nationen.
Født ca 1862-1916.

Specielt nok kendt fra filmen Ishi, Den sidste af sin stamme.
En film der blev indspillet for en del år tilbage med Graham Green i hovedrollen.

Som lille dreng, så Ishi en flodbølge af hvide strømme ind i hans hjemland,
der var det bjergrige område i Butte County i Californien.
Meget hurtigt fik de hvide, mine og ranchejere overtaget den frugtbare jord og fået de
oprindelige beboere til at flytte længere op i bjergene og ind i de højeste dele af Sierra Nevada bjergene.
Efter lang tids kamp besluttede de hvide i 1868 sig for, at ville udrydde Ishi´s lille del af Yahi nationen.
Så de angreb hans landsby og dræbte henved fyrre mennesker.
Omkring et dusin af Yahi stammen undslap imidlertid, blandt dem, den dengang seksårige Ishi.

I over fyrre år lykkedes det disse sidste overlevende Yahi indianere at overleve og undgå
yderligere kontakt med de hvide besættere.
Til sidst blev der dog fra flere hvide nybyggere rapporteret om en ukendt indianerstamme,
de var stødt på nu og da.
Men alle forsøg på at lokalisere disse ukendte indianere løb ud i ingenting, når man søgte efter dem,
da de var eksperter i at skjule både deres spor og deres boliger.

I 1908, var der kun fire Yahi i live. Ishi, hans søster,
der ofte referes til som hans kusine, hans mor, samt en ældre mand man mener var hans far.
På dette tidspunkt boede de ved Mill Creek på en smal stenet tange ved floden.
De blev opdaget af et eftersøgningshold og flygtede. Den ældre mand og Ishis søster druknede under flugtforsøget
og efter et par uger døde også hans mor.

Fra 1908 til 1911, levede Ishi nu totalt alene. verlevede af jagt og indsamling af bær
og gemte sig i de ucivileserede egne, der stadig var at finde i Butte County.
I disse år skar han sit hår af, som udtryk for at han bar sorg.

Til sidst, den 29 august 1911, halvdød af sult og forventende at blive slået ihjel,
vandrede Ishi ind i byen Oroville i Californien hvor nogle forbiåpasserende fandt ham lænet op af en husmur.
Halvdød, kun iklædt en laset poncho. Den lokale sherif satte ham i byens fængsel i
et par dage hvor Ishi nægtede at tage føde til sig af frygt for at blive forgiftet.

Via avisoverskrifterne om denne ukendte indianer, nåede oplysningerne til sidst professor
Alfred Koeber der dengang var en anset antropolog ved Berkerly Universitetet
og sprogforskeren i indianske sprog Thomas Waterman.
Nysgerrige som de to mænd var,
lykkedes det dem at få arrangeret et møde hvor de kunne se Ishi i fængslet.

Waterman forsøgte fogæves at få Ishi til at tale, ved at bruge en ordbog med gloser fra
Yaha/Yani sproget, men det var først da han brugte Yani ordet for træ, at Ishi åbnede
munden og spurgte om Waterman var af hans folk. For at etablere en form for kontakt, sagde Waterman,
at det var han så ganske afgjort. Derefter var Waterman i stand til, med Ishis hjælp og henvisninger at tyde Ishis dialekt af Yana-Hokan sproget.

Waterman og Koeber tog Ishi med tilbage til San Francisco Bay området hvor de
studerede ham til hans død af tuberkulose i 1916.
De sidste år af sit liv var Ishi pedel og medhjælper ved antropologisk museum på University of Californnia,
hvor han blev en personlig ven med Koebers hustru,Theodora Koeber og Saxton Pope, der var en anset læge, ansat på universitetes hospital.

Ishis orginalitet og ældgamle kunnen skabte en mediestorm og han blev nu kendt af alle.
Han talte ikke engelsk men besad en ældgammel kunnen med at forme våben af flintesten
og lave bue og pile. Som et resultat af hans samarbejdsvillighed med adskillige antropologer,
kom der et utal af bøger om Ishis kultur og sprog

De fleste amerikanere har deres kendskab til Ishi ved læsning af
Thedora Koebers bog Ishi in Two Worlds, der udkom i 1960.
For mange hvide amerikanere er Ishi også den sidste “noble” vilde eller uspolerede indianer.
Hans liv omgives og symboliseres af en vild tid
med en etnisk udrenselsesproces, der ikke kan eller må glemmes.

Tilbage til ledere og krigere

tilbage til nativeamericans.dk

Nick Lisberg © 2008.
All rights reserved