Isa-Tai.
Comanche.
Navnet Isa-Tai kan oversættes på flere måder. Coyote Droppings, Rear end of a Coyote eller slet og ret Coyote Anus.
Han var Comanche kriger og medicinmand, der havde sin storhedstid hos Kwahadi bandet i Comanche nationen i 1873-74. Her blev han anset for at være profet eller Messias. Han havde en kort storhedstid, da han fik samlet de autonome bands hos Comanche. En præstation ingen før havde gjort og han fik indført hvad der siges at være den første Comanche Sun Dance. Noget Comanche i præriekulturen ikke havde haft endnu.
Isa-Tais profetier var baseret på hans påstand om, at han havde haft et ophold oven over skyerne og havde her haft samtaler med The Great Spirit, som havde givet ham overnaturlige kræfter. Bland disse var evnen til at kurere de syge, bringe de døde tilbage til livet og evnen til at gøre den hvide mands geværkugler uskadelige.
Han påstod også at han havde kastet et helt vognlæs kugler op for derefter at sluge dem igen.
Han forudså rigtigt nok, at en komet ville forsvinde på himlen (Hvilket den gjorde) og han forudså også ganske rigtigt en omfattende tørke i 1873. Disse begivenheder specielt, var i den grad med til at overbevise Comanche om hans overnaturlige evner.
Disse ting og delvist drevet af  ønsket om personlig hævntørst (hans onkel var blevet dræbt i en træfning med hvide soldater) gjorde at han havde magt til at samle de uaf- hængige bands af Comanche til en Sun Dance i maj 1874. Her talte han om en udryddelses krig imod de hvide og fortalte krigerne at de ville være usynlige for deres fjender. Medlemmer fra de andre stammer, hovedsagligt Kiowa og Southern Cheyenne trode hans profetier og støttede ham.
Efter at man havde forkastet en plan om at udrydde Tonkawa nationen, fordi disse i lang tid havde tjent de hvide blev man enige om at angribe de hvide bøffeljægere i Texas Panhandle området. Disse jægere havde udryddet bøflerne i et sådan omfang at indianerne var truet på deres eksistens grundlag.
Den 27 juni angreb en fællsestyrke på ca. 700 krigere fra Comanche,Kiowa og Southern Cheyenne bøffeljægernes hovedkvarter, der lå ved Adobe Walls, lige ved siden af South Canadian River i Texas Panhandle. Under hele slaget, der var ledet af den unge Quanah Parker opholdte Isa-tai sig på en nærliggende bakketop tilsyneladende uden tro på sin egen medicin og profeti om usårlighed. De hvide, be- stående af syvogfyrre mand og en enkelt kvinde var beskyttet af de tykke mure og udstyret med deres langdistance rifler og det lykkedes dem at holde de angribende indianere stangen ved to angreb og til sidst tvunget dem til at flygte.
Omkring femten krigere var blevet dræbt og endnu flere var blevet såret og Isa-Tai forsøgte at redde ansigt ved at sige at en Cheyenne kriger havde gjort hans medicin svag ved at dræbe et stinkdyr kort tid før slaget startede. Adskillige Cheyennekrigere svarede igen på disse beskyldninger ved at gennemtæve Isa-Tai. Han var nu efterladt totalt uden magt og anseelse og blev offentligt udmyget.
Selv om det ikke er en kæmpe historisk begivenhed, disse to slag ved Adobe Walls, var det åndeligt med til at knække dem, der havde troet på Isa-Tai og markerede  Kiowas endeligt som en magtfaktor på den sydlige prærie
Isa-Tai blev med tiden tilgivet men blev mere husket som en komisk skikkelse end som en egentlig leder. Han var stadig i live i 1890´ne

Oversat fra:
T.Lindsay Baker og Billy R. Harrison: Adobe Walls:The history and Archaeology of the 1874 Trading Post.
Wilbur Sturtevant Nye: Carbine and Lance: The story of the Old Fort Sill
Rupert.N.Richardson: The Comanche Barrier to South Plains Settlement
Ernest Wallace og E.Adomson Hoebel: The Comanches

Tilbage til ledere og krigere

tilbage til nativeamericans.dk

Nick Lisberg © 1997-2012. All rights reserved